Karrosseritekniker lærling
Ansøgningsfrist: snarest muligt. Stillingen kan blive besat inden fristen udløber. Tiltrædelse sker efter nærmere aftale.
Om os
Hos Via Biler sætter vi stor pris på vores medarbejdere, og du bliver en del af et engageret hold, der sætter kundetilfredshed og et godt arbejdsmiljø højt på dagsordenen. Vi tror på langvarige forhold – hvad enten det gælder kunder, leverandører eller medarbejdere. Vi tror ikke på kortsigtede løsninger!
Du bliver en del af en af branchens førende bilkoncerner, hvor tilfredsheden hos både kunder og medarbejdere vægtes utrolig højt. Vores mission er at skabe langvarige forhold gennem vores værdier: Glæde, ordentlighed, ansvarlighed og tillid. For os handler det om, at Via Biler skal være et godt og udfordrende sted at arbejde – hver eneste dag!
Om rollen
Som karrosseriteknikerlærling hos Via Biler får du mulighed for at forme fremtidens biler og dygtiggøre dig inden for karrosseri og reparation. Du vil arbejde i et godt team, hvor vi hjælper hinanden, og hvor der lægges vægt på at aflevere opgaver med bedst muligt resultat.
I denne video kan du møde Mads, som fortæller om sin uddannelse til karrosseritekniker: Se videoen her.
Kvalifikationer
- Du er serviceminded og har lyst til hele tiden at dygtiggøre dig
- Du er pligtopfyldende og sætter en ære i at aflevere dine opgaver med bedst muligt resultat
- Du har lyst til at være en del af et godt team, hvor vi hjælper hinanden
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Michael Hillbrandt på telefon 63 21 92 04 eller mail mihi@viabiler.dk.