Erfaren servicetekniker til Labotek Nordic
Labotek Nordic søger en erfaren servicetekniker med Danmark som primært arbejdsområde. Du vil arbejde selvstændigt tæt på kunderne, løse konkrete problemer og se resultatet af dit arbejde.
Om jobbet
Som servicetekniker bliver du Labotek Nordics tekniske repræsentant hos vores danske kunder. Du arbejder med en bred portefølje af udstyr til plastindustrien inden for materialefremføring, tørring, dosering, køling og kværning fra Labotek, Movacolor, Frigel, TRIA og andre førende producenter.
- Planlagt service og vedligeholdelse
- Diagnosticering og fejlsøgning
- Kalibrering, reparationer samt installation og idriftsættelse af nye anlæg
- Dokumentation af udført arbejde, registrering af tid og anvendte materialer
- Sikre, at kunden ved, hvad der er udført, og hvad næste skridt eventuelt er
Du arbejder primært fra din bopæl og kører direkte til kunderne på planlagte besøg eller akutte opgaver.
Grundig oplæring
Du får et grundigt oplæringsforløb, hvor du i en længere periode arbejder sammen med erfarne serviceteknikere og gradvist overtager mere ansvar. Dele af oplæringen kan foregå i Sverige, og der kan senere forekomme enkelte projekter i Norden samt produktuddannelse hos vores leverandører.
Din profil
Vi søger en erfaren servicetekniker med bred teknisk forståelse og et godt praktisk håndelag. Din baggrund kan være inden for el, elektronik, automation, mekanik, pneumatik, hydraulik eller maskinteknik. Erfaring vægter tungere end uddannelsestitel.
- Arbejder grundigt, selvstændigt og effektivt
- Tager ansvar for at få opgaven løst og ved, hvornår det er rigtigt at søge hjælp
- Professionel i kundekontakt og overholder aftaler
- Fortrolig med IT og præcis teknisk dokumentation
- Flydende dansk på modersmålsniveau samt engelsk (svensk er et plus)
En central bopæl i Danmark er en fordel, men de rette kompetencer vejer tungere end postnummeret.
Arbejdsugen
Den normale arbejdsuge er mandag til torsdag fra kl. 07.00 til ca. 17.00. Du starter typisk fra din bopæl og kører direkte til kunden, og de fleste dage afsluttes hjemme igen. Der kan forekomme overnatninger, når det er nødvendigt. Arbejde ud over normal arbejdstid honoreres med overtidsbetaling. Fredag er som udgangspunkt fri.
Vi tilbyder
- Konkurrencedygtig fast løn og god pensionsordning
- Fire dages arbejdsuge med fredag fri som udgangspunkt
- Bil til rådighed for arbejdet
- Grundig oplæring, produkttræning og relevante certifikater
- Et fagligt stærkt nordisk serviceteam med stor variation i kunder, teknologier og opgaver
Kort om Labotek Nordic
Labotek Nordic leverer industrielt periferiudstyr og tekniske løsninger til plastindustrien i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vi repræsenterer førende producenter og leverer løsninger inden for materialehåndtering, tørring, dosering, køling, temperaturstyring, kværning og automatisering.