Familieplejekonsulent til Familieplejen København
Stilling
I denne stilling yder du pædagogisk supervision til plejefamilier i sager med anbringelse og støtteophold. Du kommer også til at løse visitationsopgaver og yde et intensivt opstartsforløb for de plejefamilier, der får et nyt plejebarn.
Om Familieplejen København
Familieplejen København er Københavns Kommunes familieplejeorganisation. Fordelt i teams og faglige arbejdsfællesskaber er der ansat 35 medarbejdere, heraf 26 familieplejekonsulenter. Vi varetager den daglige kontakt til cirka 300 plejefamilier med børn i forskellige former for anbringelse og støtteophold. Familieplejen København er fysisk beliggende på Kapelvej 47, 2200 København N.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker stillingen besat fra 1. oktober 2026. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Kontakt
For at få mere information eller have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os ved at sende en sms, hvorefter du vil blive ringet op. Du kan kontakte afdelingsleder Ida Marie Bundvig på 21 84 07 53 i uge 28 og uge 32, tilbudsleder Helle Trier på 51 62 50 92 i uge 29 og 30 eller socialfaglig koordinator Göksel Balsizan på 23 74 58 87 i uge 31. Du kan også læse om os på Familieplejen København og på vores side på Facebook.
Ansøgning
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.