Vi søger flere medarbejdere til Butik og Billet & Gæsteservice – 20 og 30 timer
Om jobbet
Du bliver en del af museets Kommercielle afdeling, som udvikler og driver en række af museets kommercielle tilbud og gæsteservices. Her får du en varieret hverdag, hvor den gode gæsteoplevelse er omdrejningspunktet. Du vil have dit primære arbejdsområde inden for enten Butik eller Billet & Gæsteservice. Da vi er én samlet afdeling, hjælper vi hinanden på tværs, og du skal derfor være indstillet på at træde til i andre funktioner ved f.eks. frokostafløsning, sygdom eller travle perioder. Du får naturligvis oplæring i de funktioner, du skal kunne varetage.
Billet & Gæsteservice
I Billet & Gæsteservice er du blandt de første, vores gæster møder. Du tager imod og vejleder gæster, sælger billetter og hjælper med både små og store spørgsmål om deres besøg. Du besvarer desuden henvendelser via mail og telefon og indgår i værtskabet ved arrangementer i samarbejde med Eventafdelingen.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Salg og scanning af billetter samt gæstebetjening på museet og i Palmehuset
- Modtagelse og vejledning af gæster
- Information om museet, udstillinger, aktiviteter og faciliteter
- Besvarelse af mails og telefoniske henvendelser
- Værtskab ved arrangementer og assistance til Eventafdelingen
- Bidrage til, at velkomsthallen altid fremstår præsentabel og indbydende
- Praktiske opgaver i den daglige drift
Butik
I museumsbutikken kombinerer du godt værtskab og service med salg og butiksdrift. Du hjælper og vejleder gæsterne, sørger for, at butikken fremstår indbydende, og tager del i de praktiske opgaver omkring varer og lager.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Salg, service og vejledning
- Vareopfyldning
- Modtagelse, udpakning og prismærkning af varer
- Lageropgaver og varehåndtering
- Løbende status på varer og lagerbeholdning
- Praktiske opgaver i den daglige butiksdrift
Hvem er du?
Vi leder efter kolleger, der har lyst til at tage ansvar for den gode gæsteoplevelse og bidrage til et godt samarbejde i hverdagen. Du trives med en arbejdsdag, hvor tempoet varierer, og hvor du både skal være opmærksom på gæsterne og tage ansvar for de praktiske opgaver omkring dig.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra butik, billetsalg, gæsteservice eller andet serviceorienteret arbejde
- Møder gæster åbent, hjælpsomt og imødekommende
- Er opmærksom på gæsternes behov og tager naturligt initiativ til at hjælpe
- Trives med gæstekontakt, salg og service
- Kommunikerer klart og professionelt både mundtligt og skriftligt
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Kan bevare overblikket og det gode humør i travle perioder
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Trives i et team og bidrager positivt til fællesskabet
Vi tilbyder
- En varieret arbejdsdag med værtskab og gæstekontakt som omdrejningspunkt
- Et primært arbejdsområde inden for enten Butik eller Billet & Gæsteservice
- Grundig oplæring i de funktioner, du skal varetage
- Engagerede kolleger og et stærkt samarbejde på tværs af museet
- En arbejdsplads i spændende udvikling frem mod åbningen af det nye Statens Naturhistoriske Museum i 2027
- Muligheden for at gøre en reel forskel for tusindvis af gæster hvert år
Om os
Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks nationale museum for naturhistorie og et internationalt videnscenter inden for biodiversitet, natur og livets udvikling. Museet rummer omkring 14 millioner genstande indsamlet gennem 400 år samt levende samlinger med ca. 8.000 plantearter i Botanisk Have. Samlingerne danner grundlag for forskning i international klasse og for museets formidling til offentligheden. I 2027 åbner et nyt samlet museum i Botanisk Have i hjertet af København. Her forenes forskning, samlinger og formidling i moderne rammer, der styrker både den videnskabelige profil og publikumsoplevelsen. Den nye museumsbygning rummer udstillinger, forsknings- og undervisningsfaciliteter, restaurant, butik m.m. I en tid præget af klimaforandringer og biodiversitetstab spiller naturhistoriske museer en central rolle. Statens Naturhistoriske Museum arbejder for at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur gennem forskningsbaseret viden og formidling, der gør komplekse sammenhænge forståelige og relevante. Ambitionen er at skabe forundring, der fører til indsigt og engagement i naturens fremtid. Museet er en del af Københavns Universitet og er en organisation i udvikling med høje faglige ambitioner, hvor samarbejde, nysgerrighed og faglighed er centrale drivkræfter.