Jobs · OTHR · Texas

Udstationering til USA - Administrationsassistent ved det danske element på Sheppard AFB i Texas.

Forsvaret · Texas, United States · 1 mo ago
On-siteOTHRFull-time

Om os

NATO’s internationale flyveskole – ENJJPT - er placeret på Sheppard Air Force Base i det nordlige Texas ved byen Wichita Falls og drives af 80th Flying Training Wing. Enheden består af elever og instruktører fra 14 NATO-lande. Det danske detachement ledes af den danske Senior National Representative (SNR) og består aktuelt desuden af 6 faste medarbejdere; 5 instruktører og en administrationsassistent. Dertil kommer 6 danske elever.

Om stillingen

Som administrationsassistent bliver du en naturlig del af det danske fællesskab. Du får ansvaret for den samlede administrative støtte til de danske piloter og elever. Opgaverne spænder bredt og omfatter blandt andet:

  • Løn- og rejseadministration
  • Administration af boligforhold, herunder huslejebetalinger og årsafregninger
  • Regnskabsopgaver og økonomisk opfølgning
  • Tæt samarbejde med regnskabsførende myndigheder for dansk personel i USA og Flyverkommandoen i Karup
  • Administrativ støtte til danske elevers uddannelsesophold, herunder koordination med Flyvevåbnets Officersskole
  • Koordinering og kontakt med lokale myndigheder og samarbejdspartnere
  • Håndtering af praktiske og personelrelaterede forhold

Om dig

Stillingen ønskes besat af en M112 medarbejder med relevante administrative kvalifikationer og erfaring, eller en civil faglært inden for offentlig administration med kendskab til og erfaring med administration i forsvaret. Vi forventer, at du:

  • Behersker engelsk på et højt niveau, både mundtligt og skriftligt
  • Har en faglig baggrund, der matcher stillingens ansvarsområder
  • Har forståelse for og erfaring med et militært uddannelses- og træningsmiljø
  • Besidder gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af kulturelle og organisatoriske forskelle
  • Har stærke servicekompetencer og kan kommunikere professionelt med myndigheder, kolleger, elever og samarbejdspartnere
  • Har en faglig administrativ uddannelse

Derudover lægger vi vægt på, at du arbejder selvstændigt og struktureret, er fleksibel og løsningsorienteret, er udadvendt og god til at skabe relationer og netværk, og har gode menneskelige kompetencer og evner at skabe tryghed for elever, som gennemfører længerevarende uddannelse langt fra Danmark.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Personelkommandoen og CS. Ansættes du i stillingen som civil, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Stillingen er en udstationeringsstilling med fast tjenestested Sheppard Air Force Base, Texas, USA. Udstationeringsperioden er som udgangspunkt for en treårig periode med eventuel mulighed for forlængelse ét år - dog kan perioden variere under hensyn til Forsvarets behov.

Similar jobs