Er du klar på et fritidsjob med ansvar og god energi – så bliv en del af Fritidsklub Kennedygården på Østerbro
Vi søger to stabile og ansvarsbevidste ungarbejdere til at hjælpe vores caféansvarlige med opvask, oprydning og andre praktiske opgaver i vores fritidsklub på Østerbro. Du bliver en vigtig del af hverdagen og er med til at sørge for, at klubben er klar til de mange børn og unge, der bruger huset hver dag.
Om stillingerne
- Stilling på 5 timer om ugen: mandag og onsdag kl. 14.30–17.00
- Stilling på 7,5 timer om ugen: tirsdag, torsdag og fredag kl. 14.30–17.00
Dine arbejdsopgaver
- Sørge for opvasken
- Hjælpe med andet forefaldende praktisk arbejde, f.eks. sætte service på plads og tørre borde af
- Hjælpe til med servering i caféen ved behov
- Fylde varer op
- Andre praktiske opgaver i klubben
Kvalifikationer
- Har afsluttet grundskolens 9. klasse
- Møder til tiden og overholder aftaler
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
- Har en positiv indstilling og giver en hånd med, hvor der er behov
- Kan begå dig i et hus med mange børn og voksne
Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring fra et tidligere fritidsjob. Det vigtigste er, at du er stabil, arbejdsom og har lyst til at lære opgaverne.
Vi tilbyder
- Et fritidsjob med faste arbejdsdage og arbejdstider
- Grundig introduktion til arbejdsopgaverne
- En arbejdsplads med en uformel omgangstone og gode kollegaer
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Stillingerne er faste stillinger på 5 og 7,5 timer og ønskes besat hurtigst muligt og gerne senest den 1. november 2026.
I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingerne, kan du sende en mail til pædagogisk leder Mikkel på LP9W@kk.dk.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Der er 2 ledige stillinger.